Australiens Flag

Australiens Flag
Union flag with six stars, one for each state

tirsdag den 28. september 2010

Discovery Coast

Meget stille og varmt ved 1770 Town
Vi fik vasket og tørret tøj her til morgen på campingpladsen, det er langt fra alle pladser der har vaskemaskiner, og dette var første sted for os. Ruten idag var op mod Agnes Water og byen 1770 på det, der hedder Discovery Coast, da der var der Captain Cook gik i land i 1770 og "opdagede Australien". Turen dertil var gennem bakket terræn med højt græs, noget jeg endnu mangler at finde navn på, men det er tværstribet og m højt, og kan sagtens gemme på slanger, kaniner og kængurer, hvilket vi kunne se af, at de lå døde i vejkanten efter at være påkørt. Fremme i Agnes Water (byen lige før 1770 Town) kunne vi se, at der var rigtig mange turister derude, det er åbenbart school holiday i denne uge, så vi kørte ud og spise frokost i 1770 Town med udsigt over bugten. Vi fortsatte op mod Gladstone som et stykke længere mod nord og er en større industriby for kul industri, hvorfra der udskibes meget kul til bl.a. Kina. Det blev en stor campingplads lige syd for Gladstone, hvor der er dejlig fredeligt, og vores nærmeste naboer er par ænder. Der er varslet uvejr og det regner, så det er lidt spændende.
Vores naboer idag


Et kort til orientering, Gladstone ligger ca 400 km nord for Brisbane på østkysten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar